Skift fyret ud med en luft til vand-varmepumpe

Tøver du med at udskifte dit oliefyr, selvom det er udtjent, fordi du gruer for regningen? Det er der ikke grund til – det behøver nemlig ikke være dyrt at skifte til en anden varmekilde. Med en varmepumpe kan du opnå store besparelser, både hvad angår økonomi og energibrug.

Siden 2016 har det været ulovligt at udskifte sit gamle oliefyr med et nyt af slagsen, hvis man har mulighed for at få fjernvarme eller naturgas. Alligevel findes der stadig mange oliefyr i boligerne rundt omkring i Danmark, hvoraf mange eksisterer, fordi boligejerne er bekymrede for at udskifte oliefyret. Dette er en skam, for der er mange penge at spare om året, hvis man udskifter fyret med en varmepumpe.

Kontakt en certificeret varmepumpeinstallatør for rådgivning og installation her

Få styr på varmeregningen

Økonomi

Grøn investering i fremtiden

Bæredygtighed

Instellation & servicetjek

Service

Få varme effektivt med luft til vand-varmepumpe 

En luft til vand-varmepumpe er et autonomt varmeanlæg, der fungerer ved at omdanne luften udenfor til rumvarme og varmt brugsvand. Varmepumpen er forbundet til boligens centralvarmesystem, der forsyner radiatorer og evt. gulve med varmt vand. Det betyder, at boligen skal være udstyret med et vandbåret system, såsom gulvvarme eller radiatorer, for at en luft til vand-varmepumpe kan monteres.

Luft til vand-varmepumper er eldrevne og udnytter energien på en så effektiv måde, at det for husejerne medfører betydelige besparelser på boligejernes varmeregninger. Det er dog ikke bare den økonomiske gevinst, der gør pumpen til en gunstig varmekilde. En luft til vand-varmepumpe udmærker sig ligeledes, når det gælder miljøvenlighed, effektivitet og stabilitet.

Praktisk og miljørigtig løsning

Har man været vant til oliefyret, og dermed også til at fylde brændsel på anlægget og bestille olie, får man med varmepumpen en nem og praktisk løsning. En luft til vand-varmepumpe fungerer helt automatisk og er selv i stand til at regulere temperaturen i boligen. Dermed kan boligejere stort set slippe for at vedligeholde pumpen, som kun behøver et årligt servicetjek.

Varmepumpen anvender energien fra eksisterende kilder og fører varmen fra disse direkte ind i huset. Hvor oliefyret kan være en stor belastning for miljøet, får man med en varmepumpe altså en varmekilde, der tilgodeser miljøet ved at udnytte ressourcerne fra de kilder, der allerede er til.

Består af to dele 

En luft til vand-varmepumpe består af to dele, hvoraf den ene del placeres udenfor og den anden inde i boligen – typisk er det selve varmepumpen, der placeres uden for boligen. Det betyder, at varmepumpen hverken skal graves ned eller integreres i boligen. Til gengæld kan der være behov for at efterisolere boligen, så varmen kan fordeles – og forblive – i værelserne. I den forbindelse kan det ligeledes være nødvendigt at udskifte boligens radiatorer med større modeller.

En varmepumpe kan støje, men der findes efterhånden også mange udgaver, der er mere eller mindre lydsvage. Når luft til vand-varmepumpen skal monteres, er det en god idé at overveje placeringen af den. Det er eks. ikke hensigtsmæssigt at placere varmepumpen tæt på soveværelser eller naboen.

Installeres nemt

En luft til vand-varmepumpe installeres nemt og effektivt, hvorefter den ikke kræver meget andet end et årligt servicetjek. Første skridt, hvis du overvejer at skifte til en luft til vand-varmepumpe, er at kontakte en elinstallatør som kan være behjælpelig med både vejledning om og installation af en varmepumpe.

Er du i tvivl, om din bolig er isoleret godt nok til en varmepumpe, kan du også her få hjælp af en varmepumpeinstallatør. En installatør kan komme ud til din bolig og vurdere, hvorvidt huset er tilstrækkeligt isoleret, eller om det kræver efterisolering eller evt. nye radiatorer. Det er absolut nødvendigt, at din bolig er isoleret godt nok, inden varmepumpen monteres, så du ikke bruger unødvendig meget energi på at varme boligen op.

Vælg altid en autoriseret installatør, når du skal have hjælp til din varmepumpe – så er du sikker på at få en fagmand til opgaven!